Forårsopvisning

26 Marts 2022

Lørdag den 26. marts 2022 var der Forårsopvisning i HUI.
Over 50 børn, trænere, og hjælpetrænere gav os en flot opvisning - vi fik set en lille bid af alt det, der er gang i i løbet af en vintersæson - og der er ingen tvivl om, at der bliver lavet rigtig mange forskellige aktiviteter med børnene.
Stor tak til alle jer, der kom og kiggede på - dejligt med så stor opbakning fra forældre, søskende og bedsteforældre.
Traditionen tro kunne vi igen i år servere hjemmebagte boller til alle. For det, kan vi takke nogle meget aktive damer fra Gunhilds gymnastikhold og holdet "Gymnastik for krop og sjæl".
Alle børnene spiste æbler - før, under og efter opvisningen - tak til Dagli Brugsen Hundelev for det.
Efter oprydning var der velfortjent pizza til trænere, hjælpetrænere og andre frivillige.
HUI siger tusind tak for denne sæson - vi ses igen.”